FAQ – Introfest

1) Kan vi få hele baren for os selv hele natten?
I hverdagene er der mere fleksibilitet, så hvis I er en stor gruppe, er det muligt at åbne en hel bar kun for jer.
Som udgangspunkt kan dette ikke lade sig gøre fredag og lørdag, da vores stamgæster bliver skuffet hvis vi har lukket. Men det er muligt at få en hel etage/afdeling for jer selv indtil kl. 22-23.

2) Er det rigtigt, at vejledere/tutorer drikker gratis, og hvordan fungerer det?
Både ja og nej. Vi værdsætter rigtig meget det samarbejde vi har med forskellige uddannelsessteder, og det vil vi gerne belønne med at give noget tilbage til vores samarbejdspartnere. Alle vejledere og tutorer får et unikt armbånd, som de kan bruge i baren og som giver dem adgang til et aftalt antal gratis flasker.

3) Hvad gør vi hvis der er nogle studerende, som ikke er fyldt 20 år og derfor ikke er gamle nok til at komme på jeres barer?
Er det kun et par enkelte kan vi typisk lave en speciel aftale med baren, så længe personerne er fyldt 18 år. Så skriv det endelig under særlige ønsker i bookingformularen og så kigger vi på det!